Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Klik "her" for at se vores cookiepolitik.

ALLE UD!

En konference med fokus på evakuering af personer med særlige behov. Den 4.-5. september 2014 i København.

ALLE UD! En konference om evakuering af personer med særlige behov. 4.-5. september 2014 i København

Københavns Brandvæsen inviterer byggemyndigheder, beredskaber, ingeniører, rådgivende virksomheder, handicapforeninger, pleje- og sundhedssektoren og andre interessenter til konferencen: ’ALLE UD! - Evakuering af personer med særlige behov’.

Jf. Bygningsreglementet skal alle kunne komme ind i bygninger, men i tilfælde af evakuering er der ikke taget højde for personer, der f.eks. ikke kan høre alarmen, ikke kan se flugtvejene eller ikke kan komme ned via trapperne, fordi de sidder i kørestol. Konferencen giver ikke svarene på de udfordringer, vi står overfor, men der lægges op til debat for at sætte fokus på emnet.

Under konferencen vil der blandt andet være indlæg om Bygningsreglementet, gennemgang af hvilke udfordringer vi jf. diverse forskningsprojekter står overfor med nye komplekse byggerier (fx metro og højhuse), hvilke erfaringer og efterfølgende tiltag der er gjort i England og Sverige, indlæg om begreberne ”Sorte Svaner” og ”Perfekte Storme”, samt et indblik i, hvordan verden ser ud, når man har et handicap. Derudover vil der være workshops og paneldiskussioner. Se programmet for flere detaljer.

Konferencen arrangeres af Københavns Brandvæsen og afholdes i samarbejde med historiker og katastrofeforsker Rasmus Dahlberg.

Speakere

Ed Galea, CAA Professor, Direktør -  Fire Safety Engineering Group at University of Greenwich

Rasmus Dahlberg, Phd-stipendiat ved COPE, Københavns Universitet, og Beredskabsstyrelsen

Jesper Boesen, No Barriers Advice

Anne Dederichs, Lektor, Head of Studies Master of Fire Safety, Danmarks Tekniske Universitet

Fredrik Wikström, brandingeniør og områdeleder, Storstockholms Brandförsvar

Poul Nielsen, arkitekt og enhedschef, Center for Bygninger, Københavns Kommune

Læs mere om de enkelte speakere her

Sted

Konferencen foregår på Crowne Plaza, Ørestads Boulevard 114 - 118 2300 København S,

Tidspunkt og program

Konferencen begynder torsdag den 4. september kl. 09.00



Registrering og morgenmad fra kl. 08.00.

Konferencen afsluttes fredag den 5. september 2014 kl. 13:30.

Konferencemiddag, med foredrag af to overlevende brandmænd fra World Trade Center 2001, afholdes på Crowne Plaza den 4. september kl. 18.00. 

Se hele programmet for konferencen her.

Pris

Prisen for konferencen inkluderet 3-rettersmiddag og aftenforedrag er kr. 2.950 (ekskl. moms) per deltager.

Prisen for konferencen ekskl. 3-rettersmiddag og aftenforedrag er kr. 2.750 (ekskl. moms) per deltager.

Bemærk: Prisen inkluderer ikke overnatning.

Tilmelding

Tilmelding sker ved at sende en mail til reu-kb@okf.kk.dk. Oplys venligst navne og mailadresser på alle, der ønskes tilmeldt, samt firma, telefonnummer, EAN og/eller CVR nr. Oplys også, om I tilmelder jer middagen eller ej.

Tilmeld dig inden fredag den 15. august 2014.

Mere info

For yderligere spørgsmål til konferencen kontakt Lise Kamstrup Røssel på telefon +45 27 24 41 75 eller Helle Thomasen på telefon +45 26 88 29 89.

 

 

Fandt du ikke det, du ledte efter?