Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Klik "her" for at se vores cookiepolitik.

Sæt røgalarmer op

En røgalarm kan være den afgørende forskel mellem liv og død for din familie ved en brand.

Røgalarmer redder liv

En røgalarm er på vagt døgnet rundt, og når den først registrerer røg, så lyder der en høj alarm. Dette er med til at give dig og din familie den dyrebare, men begrænsede tid, det tager at undslippe.

Chancen for at overleve en brand bliver mere end fordoblet ved at have en røgalarm installeret. Røgalarmer er derfor en af de bedste og billigste måder at blive advaret i tide om en potentielt dødbringende brand.

Husk at placere din røgalarm korrekt og teste med jævne mellemrum, at den virker.

Hvilken røgalarm?
Der findes flere forskellige typer røgalarmer og fabrikater på markedet. Blandt andet:

  • En grundmodel, hvor alarmsignalet går i gang, når røgen når til røgalarmen.
  • En model, der kan sammenkobles med andre røgalarmer, så alarmsignalet i alle røgalarmer går i gang, blot røgen når til én af alarmerne.
  • Du bør være sikker på, at røgalarmen er godkendt og dermed afprøvet. Det kan du se ved, at den er Varefakta-mærket.

Placering
Røgalarmerne skal placeres i loftet - mindst én på hver etage. De skal placeres således, at alarmen kan høres i alle soverum.

Du bør ikke placere en røgalarm i køkken og badeværelse eller umiddelbart uden for døre til disse rum, idet alarmerne vil gå i gang, hvis de påvirkes af stegeos eller damp.

Hvis røgalarmen går i gang - uden at der er brand - så lad være med at tage batteriet ud, men vift i stedet med en avis, viskestykke eller lignende under røgalarmen, indtil den stopper.

Du kan også se placeringen af røgalarmer i vores galleri.

Fandt du ikke det, du ledte efter?

Hovedstadens Beredskab
Forebyggelse - Brandsyn

Tlf. 3343 1000
Send mail