Der opstår dobbelt så mange brande på en sankthansaften som på en normal aften og nat. Følg Københavns Brandvæsens råd - så bliver det en god aften for både mennesker og dyr.
Publiceret 13. juni 2012
Sankthansbålet skal være placeret
i sikker afstand.
På en normal aften og nat rykker brandvæsenerne ud til omkring 25 brande på landsplan. På sankthansaften ligger tallet i gennemsnit på ca. det dobbelte.
For at sikre at det kun er sankthansbålet, der går op i røg sankthansaften, skal afstandsreglerne for afbrænding af sankthansbål overholdes.
Placering af sankthansbål
Ifølge lov skal sankthansbålet være placeret i en afstand af mindst
- 30 meter fra bygninger med hårdt tag
- 60 meter fra brændbare markafgrøder
- 200 meter fra stråtækte huse og andet let antændeligt materiale
Vis hensyn
Husk også at vise hensyn til omgivelserne generelt, og vær opmærksom på, at smådyr som fugle og pindsvin kan ligge og gemme sig i sankthansbålet inden afbrænding. Det er derfor en god idé at flytte bålet kort tid før, det skal tændes, så dyrene kommer ud.
Gode brandråd
Få flere brandsikre råd på Københavns Brandvæsens hjemmeside: Se links i højre side
For nærmere information, kontakt
Vicebrandinspektør i Københavns Brandvæsen
René Ruusunen, telefon: 26 86 48 96
Mail: renrus@okf.kk.dk