Hvert år i august inviterer Københavns Brandvæsen alle interesserede - små og store - til Brandvæsenets Dag på Rådhuspladsen.
Hvert år i august omdanner vi Rådhuspladsen og Vestervoldgade til en stor interaktiv brandstation, hvor du kan se vores køretøjer, møde vores mandskab, se opvisninger og besøge vores udstillinger og boder.
Tag familien i hånden og kom til en spændende og lærerig dag!
Dagen igennem er der opvisninger; se fx pionererne klippe en tilskadekommet fri af en havareret bil, eller hvordan brandmændene anvender en bobcatstige til personredning, hvis pladsen er trang.
Publikum kan også selv prøve at slukke en brand og sidde i en brandbil, og der er rig mulighed for at stille spørgsmål til vores dygtige brandmænd og ambulancereddere om deres arbejde og udstyr, samt hvordan du selv sikrer dig mod brand.
Arrangementet starter kl. 10 og slutter kl. 16, og det er gratis at deltage.